
Når du altid mærker stemningen i et rum
Måske kan du genkende det.
Du træder ind i et rum – og inden nogen har sagt noget, kan du allerede mærke hvordan stemningen er.
Du mærker spændinger mellem mennesker.
Du kan høre på en tone hvis noget ikke er helt som det plejer.
Du fornemmer hurtigt hvis nogen er kede af det, irriterede eller urolige.
Nogle mennesker kalder det at have stærke antenner.
Og for mange af os er det ikke noget vi har lært i en bog.
Det er noget vi har lært i livet.
Mange mennesker udvikler stærke antenner fordi de tidligt har haft brug for at aflæse stemninger omkring sig.
Det kan være i familier hvor tingene var uforudsigelige.
Hvor man hurtigt lærte at mærke hvordan andre havde det – for at kunne tilpasse
sig.
Det kan faktisk være en stor styrke.
Mennesker med stærke antenner er ofte:
- gode til relationer
- gode til at forstå andre
- gode til at skabe tryghed omkring sig
Men det kan også blive tungt.
For nogle betyder det, at man altid er lidt på arbejde i relationer.
Man mærker meget.
Man tager ansvar for stemningen.
Og nogle gange glemmer man at mærke sig selv.
Hvis du kan genkende det, er du langt fra alene.
Mange af de mennesker jeg møder i min klinik fortæller, at de gennem livet har været meget optagede af at mærke andre – men først senere begynder at lære at mærke sig selv.
Og det er en vigtig bevægelse.
Ikke væk fra dine antenner.
Men hjem til dig selv.
At kunne mærke andre er en styrke.
Men du skal ikke bære hele rummet alene.
Du behøver ikke finde balancen alene.
Jeg kan hjælpe dig med at få hjerne og hjerte til at spille på samme hold.
📞 93 60 46 26
✉️
smmillah@smillbehandling.dk

