Om mig

Det er mig der er Smmillah
Jeg er uddannet SOSU-hjælper, SOSU-assistent, socialrådgiver og kognitiv terapeut med speciale i misbrug.
Siden 1996 har jeg arbejdet med mennesker, der har haft brug for en stemme – når deres egen er blevet overdøvet eller ignoreret.
Derudover er jeg – som det så fint hedder –
Et brændt barn.
Et mælkebøttebarn.
Jeg er vokset op tæt på afhængighed, og derfor ved jeg også, hvordan det føles at stå på den anden side som pårørende.
Måske er det også derfor, jeg møder mennesker i øjenhøjde.
Uden at være bedrevidende eller belærende.
Jeg tror på, at mennesker rummer ressourcerne til at skabe forandring i deres eget liv – nogle gange har man bare brug for et trygt rum til at finde dem igen.

